VisitAalborg
Aalborg Havnefront

Velkommen til kongresbyen Aalborg

Hotel Kompas - Mødegæster

Møder og kongresser

Vi er din professionelle sparringspartner for konferencer i Aalborg, og med mere end 30 års erfaring er vi den naturlige indgang til byens mange aktører. Vi har indgående kendskab til de elementer, der skal til for at sikre dig en succesfuld konference - og vi rådgiver 100% uvildigt og gratis.

Aalborg - den oplagte konferenceby

Nordjyllands hovedstad er en af landets mest tilgængelige byer med både fly, bil, tog og bus og her føler du dig altid velkommen. I Aalborg er alt inden for gå-afstand; mødesteder i verdensklasse, gæstfrie hoteller, gastronomiske oplevelser, grønne oaser, hyggelige gågader og den flotte havnefront.

På gå-ben fra hotel til mødested

Aalborg er en overskuelig by. Den er stor nok til at rumme og håndtere stort set alt inden for kongresser, møder og konferencer, og samtidig har den en helt perfekte størrelse, når man skal fra sted til sted. Med mere end 1500 hotelværelser i centrum og indenfor gå-afstand til møde- og konferencestederne er det let at bevæge sig fra A til B.

Prikken over i'et

Den lille detalje der får dig til at glædes endnu mere, et ekstra pust af originalitet som krydrer et fagligt vellykket og velorganiseret arrangement.